Uforberedt, uventet mødte du den,
En fredag i starten af året
Den du troede var ærlig og ven,
Fik dig stækket og umådelig såret.

De gjorde dig ondt trods masser af ord,
Men ord kan man gøre til skamme.
Tankeløst smed de dit job over bord,
Hvorfor var det dig de sku’ ramme.

Du var knust, dit liv blev ændret med et,
der var tårer i dine øjne.
Vi talte og talte om det der var sket,
Humøret var svært at højne.

Din styrke er sandhed og ærlighed,
Garneret empatisk med humor,
Du mødtes med grim uanstændighed,
I dit hjerte blev afsat et spor.

Kan man lede og styre andre,
Hvis man ikke kan styre sig selv,
Uanstændigt at lade forandre,
Når forandring er mål i sig selv.

(imp 25.09.06)

Veninder ved jeg altid hvor er,
Jeg gemmer dem trygt i mit hjerte
Så tænker jeg på dem når ingen det ser
De kan mig i sindet beværte.

En særlig slags af pigelig art
Har jeg kendt fra barndommens dage
Skolen i Lundtofte, der blev det klart
At tøsen var helt uden mage.

I håndbold mødtes vi ofte vi to
Når opgør var Lyngby mod Brede
Græsset var grønt, der var kridtede sko
Der var venskab i kampens hede.

Voksne det blev vi, du blev det først
Blev gift og fik Henrik tillige
LB og venner, fester med tørst!
Du ved godt hvad det vil sige!

Et dyrebart venskab vi også fik
Agurkerne banede vejen
Men vi tog tomatligt det bedste stik
Og blandede os i legen.

Tomater på rejse tomater på tur
Tomater der modnes og sveder
Tomater der mødes og drøfter kultur
Der er ingen af os der sig keder.

Veninde det er du og værdsat som så
Betænksom, kærlig og særlig
En solstråle er du, der stråler som få
du er Kirsten der er helt uundværlig.

For alt hvad du er og alt hvad du gør
Jeg takker og ønsker til lykke
gid roser din færden i livet bestrør
må livsglæden blive dit smykke.

(imp 22.09.06)

Nattens mørke himmel
stækker mit udsyn
Byen ligger stille hen
Gaderne er øde
Blæsten suser i mit øre
Ensom er natten!

Neonlys på centret
Svævende bogstaver
Skærer i mørket
Hvide og røde
Forstyrrer mit øje
Ensom er natten!

Tankerne flyver
Kommer og går
Spørgsmål og svar
Sjælen har møde
Jeg venter på ro
Ensom er natten!

(imp 28.10.06)

Værdifuldt at være veninde til én
Endnu bedre at være til flere
Buketten er samlet med kærlige bånd
Kællingeknuder plomberer.

Spise og drikke, lytte og tale
livet der vendes og drejes
Skrappe ord og creme hældes ud
Kællingetunger polerer.

Rejse og opleve, undres og se
Minder i kø for at huskes
Aftener der emmer af latter og spøg
Kællingestemmer toucherer.

Taknemligt jeg tænker på alle og én,
Et held at vi mødtes i tide
Årene går og i livets revy
Alle kællingehjerter huserer.

(imp 21.01.07)

”Lad ikke solen gå ned over din vrede”
det lyder logisk, det lyder let
alligevel lader vi os ofte forlede
til unødig ufred, om hvem der har ret!

Din ryg er bred og har vendt sig mod mig.
jeg vender mit ansigt mod væggen,
det emmer af vrede og ordløs krig
vi har fortsat uenighedrsrækken.

Så bliver det morgen og du står op,
Jeg hører vandet fra badet.
Du kommer ind med din nøgne krop,
luften er negativt ladet.

Du laver kaffen og dækker bord,
Jeg trækker tiden ved spejlet.
Gemt bag avisen og ikke et ord
Tavsheden er beseglet.

Så går vi begge hver til sit,
Pligten og arbejdet kalder,
Prøver at glemme nattens fallit
Medens mismodet overfalder.

Dagen sig slæber langsomt af sted,
Hvorfor har du ikke ringet?
Stoltheden tog du og jeg fik den med
Er kærligheden betinget?

Endelig sker det jeg ventede på,
Din stemme lyder oprigtig
”Undskyld, glemme og misforstå”
jeg tøver, mopset og vigtig.

Vi spiller et spil, hvor kort er delt ud,
Hvem sidder med esset i hånden,
Er det dig eller mig der først får dømt tud,
Skønt forenede er vi i ånden.

Jeg laver mad og du vimser rundt
Som katten den gør omkring grøden.
Stilheden brydes ord står i bundt
vi genfinder gnisten og gløden.

Skænderier og ufred det undgår vi ej,
Skønt ikke det giver nogen mening,
Når solen går ned over vreden ved jeg
Man må satse på en forsoning.

(imp 08.09.06)

Hvide roser i smukkeste flor
Skærmer og dækker din båre
Vemod og sorg går hånd i hånd
Skønhed og salte tårer.

Hvide roser i smukkeste flor
Et levende lys er slukket
kærlige tanker sendes til dig
himlens port er oplukket.

Hvide roser i smukkeste flor
Minder og dejlige dage
Smil og latter dit lyse sind
Vil evigt være tilbage

Hvide roser i smukkeste flor
En engel sin rejse begynder
farvel veninde for sidste gang
du livsglædens sande forkynder.

Hvide roser i smukkeste flor
Dit lys vil for evigt brænde
Tak for alt hvad du var og du gav
Æret være dit minde!!

(imp03-01-07)

Solen skinner på min rude
den mørke vinter er forbi,
et forår bydes til derude
al sneen smelter på min sti..
En lille gul musvit har nykker
febrilsk den leder efter mad,
nervøst den kigger ind til mig og tygger,
et lille korn fra havens fad.

Altid denne skyldfølelse og dårlige samvittighed,
Fødes man med den?
Ligger den i generne, eller i opdragelsen?
Fri mig for den.

Tag vare på dit, hav ansvar for dat,
Rav til dig alle vegne
Ansvar og omsorg går hånd i hånd
Skal kvindeliv man tegne

Storesøster passer på, bliver hurtigt gjort ansvarlig
Sød og velopdragen
Ansvar og omsorg går hånd i hånd
Alvorligt hun går til sagen.

Uddannelse, job, hun får mand og børn
Raver til sig alle vegne
Ansvar og omsorg går hånd i hånd
Alle kan med hende regne.

Passer børn , køber ind, laver mad  og gør rent,
arbejder hele dagen
Ansvar og omsorg går hånd i hånd
Der er ingen slinger og knagen.

Skyld og dårlig samvittighed
Bliver trofaste følgesvende
Ansvar og omsorg går hånd i hånd
Skyld bliver den værste fjende.

Har jeg nu husket, og gjort hvad jeg sku’
Er alle blevet tilfredse?
Ansvar og omsorg går hånd i hånd
Med kvindelig adresse.

(imp 05.03.05)