Monthly Archives: October 2007

Da jeg fik pas!

Da jeg var fire fik jeg et pas
Og da jeg ikke kunne skrive
Slog jeg en streg, hvor der var plads
Min signatur alternative.

Med farmor drog jeg rask af sted
Til Skånes grønne enge
I tog til Fârløv, ind vi gled
Vi sov i svenske senge.

Moster Hilmas mand hed Niels
han ordned sko og såler
jeg husker at han var lidt drilsk
Men det jeg sagtens tåler.

Til morgenmaden var det svært
Der spises sild og kage
Og kantareller bli’r fortær’t
De ligger lunt i lage.

Det store ”udland” undrer mig
Jeg lytter til det svenske
Det lyder sært, adjø og hej!
Jeg er jo kun,
Et lille bitte menneske.

(imp 16.03.05)

Ferierejse

En lille tøs med krøllet hår
Og papskilt på sin mave
Af sted hun tar’ fra trygge kår
Til mormors fynske have

Alene er hun på sin færd
Lidt bange og forsigtig
Når man er syv er rejse svær
Hun glæder sig oprigtig.

I København bliver hun sat ind
På togets brune bænke
Forskræmt hun sidder på sin pind
Og giver sig til at tænke

Mon morfar står og henter mig
Når rejsen er til ende?
Vil toget stoppe på sin vej?
Og kan han nu mig kende?

Så kører toget med et sæt
Og alle står og vinker
At sige farvel er ikke let
En tåre står og blinker

Og mor er kun en lille prik
I banegårdens vrimmel
Nu kan hun købes for en slik
I denne børnestimmel.

Det bumler over land og by
Et tog fyldt op med glæde,
Forventningsfuld, med kjole ny
Hun sidder på sit sæde.

I Odense, så er hun klar
Med øjne og med øren
Nu gælder det, et skridt hun tar’.
Og venter spændt ved døren.

Det er snart hun skal stå af
Hun tripper utålmodigt
Hej Tommerup god dag, god dag
Hun tænker heltemodigt.

Så er han der, den trygge havn,
Den rare søde morfar
Han tar’ min hånd og i hans favn
Jeg dufter Fyn for alvor.

(imp 20.03.05)

Kopper

I skolestuen sad en mand med kittel,
læge var hans rette titel.
Bag katetrets blanke flade,
mellem knive, vat og fade,
var han til sin dont beredt.

Ind vi trådte trådte i lokalets indre,
jeg var seks, de andre mindre.
Angst jeg græder nogle hyler,
desværre ikke nok til at forhindre,
angreb fra den hvide mand.

Blusen krænges og en skulder blottes,
mor og lægen sammenrottes.
To små stik i armen og jeg hopper,
det er altså sådan man får kopper.
Børn i rækker ordner han.

Efter mig så kommer bror og søster,
modigt de begiver sig til hans lyster.
Begge får de indsat et par kopper,
roligt ser de på at seancen stopper,
Ingen hyl og ingen vræl.

Stolte af os selv spadserer vi til Brede,
Viser skuld’ren frem til dem dernede.
Praler lidt og kopperne bliver større,
nu vi alle har det på det tørre.
Kopperne kan ses endnu.

(imp 2005)

Edderkoppespind

En edderkop har taget bo bag ruden i mit køkken
den spinder sig et væv så fint og sidder midt i løkken
en kunst det er at lave spind og være bittelille
nu står jeg så benovet her kigger på en bille.

Mon edderkoppen ser på mig, at spindelvævet undrer
Jeg er af dette lille dyr en meget stor beundrer
Må solen skinne på dens krop så ikke den får snue
Og gid at den må fange sig en stor og dejlig flue.

Har edderkoppen mon en bror måske en lillesøster?
Der spinder sig et spindelvæv langt væk, i Brøndbyøster
Er det dens far der sidder trygt i hjørnet af min stue
og i sit spind må vente på sin edderkoppefrue ?.

Du søde lille edderkop pas på når blæsten kommer
med regn og dråber i dit spind og på min rude trommer
et spindelvæv så tyndt og fint kan vinden sagtens vende
skynd dig at gøre det du kan, at spinde dig en ende.

(imp 02.09.07)

På en sensommerdag

Rosernes kroner har foldet sig ud
Rødmer og lyser i solen
Naturen gør klar til sit efterårsskrud
Nedtoner farven på kjolen
På en sensommerdag
hvor himlen er blå, og duerne kurrer på taget
tager jeg din hånd og aer din kind
Mit hjerte er varmt og behaget.

Kornet er høstet og marken er bar
Gør sig parat til at hvile
Halmen er stakket til vinteren klar
Ensom en hare må pile
På en sensommerdag
Hvor himlen er blå, og duerne kurrer på taget
Tager jeg din hånd og aer din kind
Mit hjerte er varmt og behaget.

På vejen tripper en pige af sted
Skal møde den eneste ene
Øjnene smiler og stråler derved
Må han da hende fortjene
På en sensommerdag
Hvor himlen er blå, og duerne kurrer på taget
Tager jeg din hånd og aer din kind
Mit hjerte er varmt og behaget.

Snart dagen er omme og solen går ned
Og månen på himlen vil lyse
Små stjerner vil glimte i mange geled
Natten får én til at gyse
På en sensommerdag
Hvor himlen er blå, og duerne kurrer på taget
Tager jeg din hånd og aer din kind
Mit hjerte er varmt og behaget.

(imp09-09-2007)

August-Danmark

Er du fed, ryger, dræbersnegl eller anden af-art
Så græm dig !
Du er uønsket i det danske samfund.
Du koster millioner af kroner
Hospitalerne er fyldte med sådan nogle som jer.
De fede har sukkersyge og for højt blodtryk
Rygerne har lungekræft og sorte tænder
Dræbersneglene æder hinanden og salatbedet
Af-arterne stjæler og bruger knive.
Fri os for det onde!
At I ikke skammer jer
Tag jer dog sammen,
Hvor svært kan det være?
Danmark for de selvfede og selvgode!

(imp15-08-2007)

Jeg glæder mig i denne tid!

Jeg glæder mig i denne tid, der fyldes på med gaver
Når jeg bliver gammel får jeg bad og ble i pragtudgaver
Men inden da bliver konen rig, jeg får så mange penge
Nu kan jeg købe stort og småt og på min seng mig slænge.
Arbejdet adler det ved enhver, tag fat og slid noget mere
Anders kvitterer med nedsat skat, hvis blot jeg vil producere.

Jeg glæder mig i denne tid, nu tror jeg lykken kommer
Hver dag der loves nye ting til alle mine lommer
Hvor er det godt at være dansk at være så forkælet
Hvor politik kan få mig til – at tabe mund og mælet.
At elske sin næste og gøre sin pligt i fællesskab med andre
Er den værdi jeg sætter højst og kun mig selv kan klandre.

Jeg glæder mig i denne tid, og venter spændt ved skærmen
Kommer Anders, Pia og smilende Bent med gaver til hele sværmen?
Hvis jeg bliver syg af kræft så går der ikke mange timer,
men hvis jeg kun har dårligt knæ og bare let besvimer
Da må jeg vente i månedsvis, på kald og visitering.
Er det en gave i sig selv? det kaldes prioritering.

(imp27-08-2007)

Nyheder og dumheder!

Pampere og pimpere
Rejepest og kvajefest
Løftede arme, syngende barme
Fuldskab og galskab
Dansen om guldkalven

Mokker der brokker
Grimhed og griskhed
Tørklæder gemmer, politiske stemmer
Mazurka og Burka
Dansen om guldkalven

Nyheder og dumheder
Fjernsyn og kortsyn
Ildelugt og sandhedsflugt
Aviser der fiser
Dansen om guldkalven

Pral og moral
Magt og foragt
Meninger gøder, farlige møder
Magten har æren!
Dansen om guldkalven

(imp04.05.07)

Noget derude forstyrrer min ro !

Noget derude forstyrrer min ro,
Mit øje bliver draget mod fødder og sko.
Jeg springer for livet og væmmes derved,
For rødbrune væsener har slået sig ned.
Med stor appetit de fører sig frem
Der er slimede spor overalt efter dem.
Hvorfor sku’ de vælge at leve hos os
Har vi inviteret det slimede ros?

Vi værner os bedst med pigtråd og hegn
Advarselsskilte med advarselstegn.
Her skal der stå at landet er vort
Ikke for væsener af helt anden sort.
Forstår de det ikke så kommer vi an
Bevæbnet med salt og kogende vand.
Vi redder salaten og det der er grønt
Det lille Danmark bliver atter så kønt!

(imp22-07-2007)

Al denne venten !!

Vi venter  !
På sneen
På frosten
På foråret
På søndagen
På ferien
På tilbud
På  lottogevinsten
På opsvinget
På  Frank og Helle
På Tv-avisen
På månedslønnen
På pensionen
På at græsset bliver grønt
På nyt om de kongelige
På prinsen på den hvide hest
På at børnene vokser til
På døden

Al denne venten,
Kan det betale sig ?
Hvad er alternativet?
Al denne venten

(imp 02.03.05)