På Redningsvej i sommerhus
der sidder jeg og tænker.
Hvor er det godt for hasselmus,
som er i dødens lænker.
En bro er skabt i Flauenskjold
for mus, dér er i fare.
Et græs så grønt, en livets vold,
kan på de små tage vare.
Hvad kan det ikke blive til,
hvis andre mus de flygter
ad broen ind i Flauenskjold,
der kan jo spredes rygter
En musekoloni bliver skabt
af anden etnisk race,
hvor hasselmus, der før var tabt,
kan finde sig en base.
Hvad siger man i Flauenskjold?
Kan man dem acceptere?
Af spidse mus opkræves told.
Sådan kan man sortere.
I byen, hvor jeg dagligt bor,
foragtes mus som rotter.
Så byg en bro til dette kor
og lok med ost og godter.
Jeg evner ej at bygge bro;
men tager på min kappe.
Når julen kommer, vil jeg tro,
jeg gør en musetrappe.
(imp.24.08.06)