Jeg ønsker mig en lille bog

Jeg ønsker mig en lille bog
Hvor jeg kan alt notere,
om liv og død om lyst og nød,
der altid vil florere

Så vil jeg skrive om min mor
Der nu er syg og gammel
Om dengang hun var ved sit ror
Og jeg sad på min skammel.

Om dengang hun med kærlighed
Fortalte os om livet
om Fyn og livets herlighed
som det var hende givet.

Om svære år med krig og nød
at være ung i Brede
en stor familie der sig bød
hun tog sig til at lede.

En mor der leder sine børn
Med omsorg, krav og pligter
I fællesskab tog vi en tørn
Mod fjerne mål vi sigter.

Gør din pligt og kræv din ret!
Tag ansvar for din færden,
Hjælpsomhed gør livet let,
Sådan, så hun på verden.

Taknemlig for hvad jeg fik lært
I livets svære skole
Min søde mor hvor er det sært
Når sol ej mere sole.

imp29-03-2009