Mit sind har fået frikvarter,
tømt er ”tænketanken”.
Nu lades op med stort og småt
som sættes i hjertebanken.

Ved havet går vi begge to
Sætter vore spor i sandet
Tankerne flyver og giver ro
Sporene slettes af vandet.

Bølgerne bruser som sød musik
Småsten glimter i solen
Himmel og hav er simpel logik
Et vindpust løfter i kjolen.

Naturen har sin store magt
Jeg glædes og fornøjes
Når bobler i mit sind bliver lagt
og mørke ting forføjes.

Vi er her kun på gennemtræk
som spurven just på grenen
i morgen er vi atter væk
vi nejer og bukker fra scenen.

(imp25-08-2007)