Jeg glæder mig i denne tid, der fyldes på med gaver
Når jeg bliver gammel får jeg bad og ble i pragtudgaver
Men inden da bliver konen rig, jeg får så mange penge
Nu kan jeg købe stort og småt og på min seng mig slænge.
Arbejdet adler det ved enhver, tag fat og slid noget mere
Anders kvitterer med nedsat skat, hvis blot jeg vil producere.
Jeg glæder mig i denne tid, nu tror jeg lykken kommer
Hver dag der loves nye ting til alle mine lommer
Hvor er det godt at være dansk at være så forkælet
Hvor politik kan få mig til – at tabe mund og mælet.
At elske sin næste og gøre sin pligt i fællesskab med andre
Er den værdi jeg sætter højst og kun mig selv kan klandre.
Jeg glæder mig i denne tid, og venter spændt ved skærmen
Kommer Anders, Pia og smilende Bent med gaver til hele sværmen?
Hvis jeg bliver syg af kræft så går der ikke mange timer,
men hvis jeg kun har dårligt knæ og bare let besvimer
Da må jeg vente i månedsvis, på kald og visitering.
Er det en gave i sig selv? det kaldes prioritering.
(imp27-08-2007)